









|
 |
Privat hospital og plastikkirurgi i Bangkok og Phuket PanMedicare samarbejder med flere førende
privathospitaler i Bangkok og Phuket, der alle er af samme eller endda
højere standard end i Danmark, og samtidig langt billigere. Dertil
kommer, at værelserne er ligesom på et godt hotel, og at der er langt
flere servicemindede sygeplejersker end efter danske forhold.
Hvis du ikke vil ventelisten i Danmark, og hvis du ønsker en kosmetisk
operation (skønhedsoperation), så er Thailand et af de bedste
alternativer. Behandlingen og servicen er ikke kun af højeste standard,
men også landet i sig selv er med til at gøre hele forløbet mere
behageligt.
Et typisk forløb starter naturligvis med, at der
reserveres en tid til en forkonsultation på hospitalet.
Forkonsultationen sker ofte den samme dag, hvor patienten ankommer til
Thailand. Bemærk, at det kan være anderledes, hvis det for eksempel er
weekend! Indgrebet vil ofte ske samme eller følgende dag. Ved visse
indgreb overnatter man på hospitalet. Dagen efter er der et tjek, og
efter en uges tid sker det afsluttende tjek.
|
 |
 |
Tunge øjenlåg (blepharoplasty) Operation
for tunge øjenlåg og poser under øjnene foretages, når der er generende
overskud af hud eller frembuling af øjenlågene. Operationerne foregår
ambulant og i lokalbedøvelse. Den overskydende hud, muskel og fedt
fjernes efter forudgående måling.
Når der opereres på det øvre øjenlåg vil arret blive placeret i
øjenlågets fold og derfor ikke være synligt, når øjnene er
åbne. Huden sys med en tynd fortløbende tråd, som fjernes efter
4-5 dage. Ved operation på de nedre øjenlåg kan det frembulende fedt
fjernes fra bagsiden af øjenlåget, og herved undgår man synlige ar.
I timerne efter operationen kan man ligge med hovedet højt
og med isposer på øjenlågene, for at mindske blødning og hævelse.
Der vil altid være nogen hævelse efter operationen, og den aftager
meget hurtigt, især efter at tråden er fjernet. Efter et par uger vil
arrene være næsten usynlige.
Der forekommer sjældent komplikationer efter indgrebet. Infektion og blødning ses sjældent i dagene efter operationen.
|
 |
|